Gudernes Stræde
Gudernes Stræde er en ca. 64 km lang vandrerute ad oldtidsvejen fra Køge Bugt til Isefjorden gennem natur- og kulturhistoriske landskaber. Idéen bag Gudernes Stræde stammer fra et essay af Martin A. Hansen skrevet i 1954. Forfatteren tog sit udgangspunkt i arkæologiske fund omkring Lejre samt sagn og fortællinger. Dertil føjede han et omfattende studium af landskabets naturlige form, gravhøjenes placering og gamle stednavne og deres betydning. For at kongen kunne beherske et større område og værne sig mod fjender, og for at sikre forsyning af bl.a. bronze, var det nødvendigt med veje til de nærmeste kyster med gode landingsmuligheder. Det blev Karlslunde Strand mod øst og Vellerup Vig mod Isefjord.
Læs hele beskrivelsen af turen her: Gudernes Stræde | En oldtidsvej fra Køge Bugt til Isefjorden (gudernes-straede.dk)
