Samtaler i bevægelse – kan ikke undgå at røre dig
Vi kan alle lide at blive bevæget. Altså af en god historie, som gør os lidt klogere på dybden af menneskers følelser. Og når hele kroppen samtidig er i aktion, er du mere åben for at dele følelser og erfaringer med dine vandrevenner.
Af Carsten G. Johansen
Egentlig burde vi starte med den gamle sangtekst: Jeg gik mig over sø og land. Sangen beskriver så smukt og enkelt, at lige så snart du støder på et andet menneske på vandring, starter en samtale.
Og det er ikke en ligegyldig samtale. Det er en samtale, som skærer direkte ind til benet: Hvad er du for en, og hvad gør dig til det, du er?!
Hallo, det er jo bare en børnesang, tænker du. Og det kan godt være, men sangen hjælper altså med at forklare, hvad der sker med en samtale, når den foregår i bevægelse. Med andre ord; en samtale mellem to vandrevenner.
Følelsen af at dele noget vigtigt
De fleste medlemmer i DVL har prøvet det. På dagens tur fulgtes du med en anden vandrer, og I delte nogle erfaringer eller holdninger, der stadig hænger fast i hovedet på dig. Måske var det din vandreven, der fortalte om sit liv. Måske var det dig, der fik lyst at dele ud af de oplevelser, din fortid har budt på.
Følelsen af at dele noget vigtigt, noget der har påvirket et liv – det er en stærk følelse, uanset om du bare lyttede eller om du selv fortalte. En bevægende oplevelse, som skaber fællesskab.
For du skal jo ikke være nervøs for at blive afkrævet en løsning, når du møder op til den næste tur med DVL-venner. Vores samtaler binder os sammen, men de forpligter os jo ikke til andet end at lytte. Til at vise interesse for hinanden som mennesker.
Livets genvordigheder fortsætter
Det sker næsten automatisk, når vi er på tur. Samtidig med at vi deler den friske luft (husk afstand), den smukke udsigt og den behagelige rullen af blodet i arme og ben, så deler vi også noget mentalt. Det er følelsen af sammenhold og af at tilhøre et fællesskab.
På én tur fortæller du, at du skal hjem og male dine køkkenlåger. På en anden tur fortæller du om din skilsmisse eller dengang din hund blev kørt over. På en tredje tur diskuterer I måske ærgrelsen over at have fået en p-bøde.
Det er ikke fordi, I behøver at løse problemet undervejs. Turen har altid en afslutning, mens der er mere flydende grænser for udviklingen af livets genvordigheder. Men det er altid rart at tale om de ting, der optager dig for tiden – og det er faktisk også altid spændende at høre om, hvad andre mennesker går og tænker på.
Sådan er det på tur med Dansk Vandrelaug. Samtaler i bevægelse – kan ikke undgå at røre dig.