Tredje runde af Als rundt

Turleder Niels Asmussen inviterer søndag 1. marts på tredje etape af Als rundt. Det er en tur på 17 kilometer med udgangspunkt i Sønderborg.

Udsigt fra toppen af hotel Alsik.

Turen går fra Sønderborg langs vandkanten til halvøen Arnkil med krigsgrave og mindesten fra Preussernes overgang til Als 29. juni 1864 efter den danske hærs nederlag på Dybbøl Banke.

Arnkil mellem Augustenborg Fjord og Alssund er raste- og yngleplads for havfugle, bl.a. hvinand, lappedykker og edderfugl.

Turen går tilbage forbi Sønderborg Lufthavn til udgangspunktet.

Niels Asmussen håber, at det bliver muligt at nyde udsigten fra 17. etage på det nye hotel Alsik på havnen i Sønderborg.

Mødested: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg, klokken 10.00.

Se også beskrivelsen i turoversigten.

Pop-up ture kan gå til steder, hvor der netop nu foregår noget i naturen.


Følg med i vandreture, som ikke fremgår af det planlagte program for årets vandringer, de såkaldte pop-up ture.