Alle er velkomne på Vandrernes dag

Søndag 19. september markerer DVL Sønderjylland Vandrernes dag med en række vandreture af varierende længde for medlemmer og gæster. Her kan de fleste være med.

Kobbelskov, Broager.

Kobbelskov, Broager.

Dansk Vandrelaug holder en årlig Vandrernes dag for at vise, hvad foreningen står for. Alle er velkommen uden tilmelding og ganske gratis.

Deltagerne kan vælge mellem vandring i det frodige Broagerland og den mere barske natur på Tønderegnen.

Turlederne Annette Brammann og Hanne Johannsen har tilrettelagt turen ved Kobbelskov på Broagerland. Ruten på ni kilometer følger kysten og går ind gennem Kobbelskov, ud over marker og retur til udgangspunktet.

Mødested: Skeldekobbel 43, 6310 Broager, klokken 11.00.

Se turbeskrivelsen.

Anne-Lone Tonnesen, Erling Sørensen og Olivia Gade har tilrettelagt tre ture på Tønderstierne og Marskstien på ni, 13 og 15 kilometer.

Mødested: P-pladsen, Ved Slotsbanken 8, 6270 Tønder, klokken 13.00.

Turbeskrivelser.

DVL Sønderjylland byder på mange andre ture – også på hverdage. Følg turoversigten under kommende ture.

 

 

Ahorn i Kollund SkovSådan får du nyhedsbrevet

DVL Sønderjylland udsender nyhedsbreve pr. mail om væsentlige begivenheder i foreningen med jævne mellemrum.

Nye medlemmer bliver ikke automatisk tilmeldt nyhedsbrevet.

De skal selv vælge det til på medlemsportalen.

Læs mere om nyhedsbrevet og tilmelding.

 

 

Vandreferie.
DVL-medlemmer på vandreferie.

Vandreferie

Dansk Vandrelaug tilbyder vandreferier i Danmark og udlandet.

Ferierne er altid tilrettelagt af vandrere for vandrere, og man skal være medlem af DVL for at deltage.

Også turledere i DVL Sønderjylland arrangerer vandreferier.

Sønderjyllandsafdelingen har arrangeret en vandreferie på tre dage i Mols Bjerge fra fredag 17. september til og med søndag 19. september.

Se den samlede oversigt.