Kurser: Kan du bruge en hjertestarter?
DVL Sønderjylland har fået den hidtil sidste bevilling fra Trygfonden til førstehjælpskurser. Derfor er det sidste udkald til, at du kan deltage i et opfølgende kursus eller et grundkursus.

Pensum består blandt andet af brug af hjertestarter og begrænsning af skaden, når uheldet sker. For eksempel er det afgørende at sikre frie luftveje hos en ulykkesramt.
Lørdag 21. oktober gennemføres et opfølgende kursus hos Røde Kors i Aabenraa for medlemmer, der har gennemført et grundkursus. Det anbefales, at et grundkursus følges op indenfor tre år.
Læs om kurset og tilmelding i turoversigten.
Bemærk ændret dato: 21. oktober.
I weekenden 25.-26. november gennemføres et grundkursus.
De to kurser er på henholdsvis seks og 12 timer.
Kurserne har op til 15 deltagere, og optagelsen på kurserne sker efter “først til mølle-princippet”. Deltagelse er gratis for medlemmer af DVL Sønderjylland.
Læs mere om grundkursus og tilmelding i turoversigten.
Interessekurser
Dansk Vandrelaug byder på foredrag og mange andre kurser.
For eksempel kan du som medlem deltage i et onlinekursus 10. eller 11. november for lære at bruge Outdooractive til at følge eller selv lave GPS-spor ved hjælp af en mobiltelefon og computer. Hvert kursus rummer en praktisk del, hvor man opmåler sin egen rute.
Se hele programmet for interessekurser.
Nyhedsbrevet
Et mindre antal af medlemmerne af DVL Sønderjylland er ikke tilmeldt nyhedsbrevet.
Hvis du ønsker at modtage det i din indbakke, skal du logge ind på medlemsportalen og tilmelde dig ved at markere et flueben. Her kan du også opdatere din adresse med mere.
Nyhedsbrevet fra DVL Sønderjylland udkommer ikke med faste intervaller, men efter behov. Der udsendes højst 12 nyhedsbreve om året, så der er ikke fare for, at din mailboks svømmer over.
Mail systemet kan kun håndtere én mailadresse pr. person. Hvis en mailadresse er knyttet til flere personer – i en familie – kommer nyhedsbrevet ikke ud.
Problemet kan løses, hvis man går til medlemsportalen og sletter eller ændrer mailadressen på øvrige familiemedlemmer. Vælg “min familie” i venstre-spalten.
Sværhedsgrader
Flere turledere i DVL Sønderjylland opgiver sværhedsgrader for deres vandreture.
En turkode kan se sådan ud: Rød/4-5/15.
Farverne grøn, blå, rød og sort fortæller om terrænet:

Hastigheden inddeles i tre intervaller:
3-4 betyder roligt tempo (under 4 km/t),
4-5 betyder moderat tempo (mellem 4 og 5 km/t)
5-6 betyder hurtigt tempo (over 5 km/t).
(Turlederne kan også nøjes med at angive et tal for hastigheden).
Det sidste tal angiver antallet af kilometer.
Sådan skal turkoden læses:
Rød/4-5/15 er en tur på en hovedsagelig udfordrende rute, i moderat tempo og 15 km lang.
Sådan får du en aftale om samkørsel
DVL Sønderjylland vil gøre det enkelt at arrangere samkørsel med andre medlemmer i dit nabolag, når du vil med på en vandretur i en anden del af landsdelen.
Derfor har foreningen oprettet en samkørselsgruppe på Google.
Det kræver kun tre enkle trin at arrangere samkørsel.

Vandreferie
Dansk Vandrelaug tilbyder vandreferier i Danmark og udlandet.
Ferierne er altid tilrettelagt af vandrere for vandrere, og man skal være medlem af DVL for at deltage.
Også turledere i DVL Sønderjylland arrangerer vandreferier.