Søren P. Petersen: 100 km på en weekend er ikke utænkeligt

Søren P. Petersen fra Lyngby Afdeling deler samme interesse som mange af medlemmerne i Dansk Vandrelaug – nemlig det at komme ud i den friske luft. Der hvor Søren skiller sig ud fra mængden, er ved længden på nogle af hans vandreture.

Søren P. Petersen ligger foran nogle af Lyngby Afdelings medlemmer. Foto Peter P. Petersen.

Samtidig er Søren aldrig bleg for at fortælle gode historier på turene.

– Jeg holder meget af de lange ture. Men det skal understreges, at jeg finder de kortere ture lige sjove. Her er der nemlig også mulighed for at fortælle historier om de steder, vi går. Det er ikke alle, der er lige vilde med det ­– men så går de ikke med mig, smiler Søren.

Søren har mange års erfaring med at planlægge vandreture. Siden 1990’erne har han arrangeret ture for spejdere, beboergrupper, kommunen og andre vandre- og historieinteresserede – og i 2004 blev han en markant turleder i Lyngby Afdeling, som han er formand for i dag.

Søren indrømmer, at der bor en lille opdagelsesrejsende i ham. Da han var helt lille, vandrede han rundt med sin lillebror, imens de udforskede og tegnede kort. Og nysgerrigheden har han taget med sig gennem hele livet.

– Går jeg alene, så udforsker jeg og finder veje, jeg ikke har gået før. Det giver mig en ro i sindet, når jeg går rundt helt alene. Hvis der er problemer, kværner de rundt en times tid – derefter falder de til ro. Ikke fordi de er løst, men de belaster ikke længere, siger Søren.

Når Søren er på tur med turlederkasketten på, nyder han det sociale samvær og at vise sine nye fund frem – og ikke mindst at give deltagerne en god fortælling om stederne, de går.

Hvis du går med på en af Sørens kortere ture, kan du være sikker på at komme klogere hjem.

Som regel er der et tema på turen, som Søren fortæller ud fra. Nogle steder lægger op til temaer som fortidsminder, palæer, sagn eller myter, men oftest er temaerne historiske eller lokalhistoriske.

–  I forbindelse med forberedelsen til en vandretur igennem Farum for nogle år siden blev jeg opmærksom på et monument til ære for Peter Lassen. Det står ved majtræet i Farum, hvilket fik mig til at undersøge, hvem han var.

Da Danmark i 1997 havde besøg af USA’s præsident Clinton, holdt han en tale for dronningen. Her nævnte han angiveligt fire af de danskere, som er berømte i USA: Grundtvig, Søren Kierkegaard, Karen Blixen – og Peter Lassen. Sidstnævnte får ikke nødvendigvis en klokke til at ringe hos mange danskere.

Pioneren Peter Lassen havde en meget fattig opvækst i Farum, Nr. Herlev og Hillerød. Da han ikke kunne leve af smedefaget, som han var uddannet i, besluttede han sig i 1830 for at emigrere til USA.

Han rejste rundt i USA og slog sig ned for en tid her og der. Han var en rigtig iværksættertype, og så snart han havde bygget et eller andet op, solgte han det og rejste videre til næste udfordring.

Peter var blandt andet den første i Californien, som dyrkede vin. Her findes der i dag bl.a. Lassen County, Lassen Volcanic National Park, Lassen National Forest og vulkanen Lassen Peak, som alle er steder, der er opkaldt efter ham.

– Jeg har selv rejst igennem USA i Peter Lassens fodspor. Herhjemme har jeg lavet en tur rundt i Farum, hvor vi kommer forbi hans barndomshjem og derudfra fortæller jeg hans historie.

–  Jeg løb meget tidligere – lige indtil kroppen sagde stop. Jeg har derfor været vant til længere distancer. Nu har jeg stille og roligt vænnet Lyngby Afdeling til, at vi går lange ture engang i mellem.

På de lange ture, med Søren i spidsen, er det ikke historierne, der er i centrum, men derimod det at sætte det ene ben foran det andet.

– Der er noget specielt ved de her lange ture. Man skal som turleder virkelig vide noget om det at gå langt. Folk bliver trætte. Der skal jeg være den med overskud og overblik. Derudover er det vigtigt, at der er god stemning og kemi imellem deltagerne, når man går langt.

Søren vil helst se smil hos deltagerne på de lange ture. Og han har sine metoder til at få dem frem. Han holder altid en velkomsttale inden en tur – og den må gerne være lidt humoristisk. Derudover husker han altid deltagerne på, at de passer på og hjælper hinanden, når de går langt. I dag er en fjerdedel af turene i Lyngby Afdeling 20 km og opefter – og det er noget folk efterspørger.

Ved det årlige Rudersdal Vandremaraton kommer der typisk omkring 90 mennesker og går med. Maratonen fører deltagerne gennem malerisk flotte områder langs Furesø, Sjælsø, Øresund, skovsøer og Mølleåen, gennem åbne landskaber og tæt skov, gennem dale og over bakker – alt i alt bliver det en rejse på 42.195 m.

– Næsten halvdelen, der går med her, er ikke medlemmer. Så der er altså mange, der godt gider gå med og tage udfordringen op. I Dansk Vandrelaug er der ikke tradition for at gå så lange ture, men vi gør det i Lyngby Afdeling, og vi får virkelig mange gæster både fra andre afdelinger og udenfor foreningen, siger Søren.

Undervejs er der fem pauser til den medbragte mad og drikke, og der er sørget for, at der er vand til genopfyldning af vandflasker hver ca. 15-20 km. Turen foregår i samlet flok i jævnt tempo (5,2 km/time) under ledelse af turlederen.

Men hvad skal der egentlig til, hvis man godt kunne tænke sig at prøve kræfter med de længere ruter?

– Først og fremmest en god portion viljestyrke. For det gør ondt, og man vil blive træt og udmattet. Der opstår altid småkriser undervejs, når man går langt; lige fra at maven ikke fungerer mere til sår, vabler og udmattelse, siger Søren.

Det er vigtigt at være en så rutineret vandrer, at man kender sig selv og sine grænser, når man går. Er du en rutineret vandrer, så ved du hvad der virker bedst for dig, og det retter du dig naturligvis efter.

– Du skal vide, hvilket fodtøj og sokker der virker, hvor du får vabler, og hvad du kan gøre ved det. Det er derfor en god idé at vandre med DVL, hvor der er andre, du kan sparre med, siger Søren P. Petersen.

Af Freja Fredsted Dumont