Spredningskorridorer
Naturen, vi møder på vores vej, er mere end det, vi ser med det blotte øje. Denne gang går vores ’naturvejleder’ Sten Porse tæt på hegn og vandløbs betydning.
Af Sten Porse
Det sker meget ofte, at vi møder levende hegn eller mindre vandløb, når vi vandrer i landskaberne. Det ser smukt ud på alle årstider, og det giver fine motiver for den, der har lyst til at fotografere.
Men hegn og vandløb har også biologiske værdier, for de gør det muligt for dyr og planter at spredes uhindret fra ét egnet levested til et andet. Her kan de levende væsner finde føde, her kan de møde den rette partner, og her kan de være i skjul for deres værste fjende: mennesket.
Det er grunden til, at man har haft opmærksomheden rettet mod disse skjulte veje i landskaberne. Derfor er man også blevet mere opsat på at værne om dem. De kaldes spredningskorridorer.
De, der planlægger udviklingen i landskaberne, indser nu, at effektiviseringerne i vores infrastruktur næsten altid har som følgevirkning, at landskabet bliver skåret igennem.
Vandløb bliver rørlagt under vejene, læhegn bliver afbrudt af ¤nye baner eller motorveje, og gamle¤ diger bliver sløjfet i dyrknings-effektivitetens navn. Kort udtrykt: Bedre menneskelige forbindelseslinjer giver dårligere forbindelser i naturen.
Billederne viser et par gode eksempler på spredningskorridorer og et øjebliksbillede af, hvad der er ved at ske.
Natur på vejen
Her deler Sten Porse, der er uddannet planteskolegartner, sin viden om nogle af de naturindtryk og -fænomener, vi møder på vandreturene rundt omkring i landet.