Start for vandreture med 25 deltagere fra den 1. marts

Så kom den længe ventede besked om en gradvis genåbning af samfundet

Martstur Næsbyholm Storskov. Foto Karen Schmolke

Martstur Næsbyholm Storskov. Foto Karen Schmolke

Så kom den længe ventede besked om en gradvis genåbning af samfundet.

Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi gældende fra mandag den 1. marts. Det vil sige, at vi nu kan åbne for vandreture. Da vores aktiviteter hører under udendørs idræt, er der ikke krav om test. Dette krav omfatter kun besøg på kulturinstitutioner.

Steen Kobberø har pointeret, at turene skal foregå udendørs fra start til slut. Ture, der indeholder indendørs del-elementer f.eks. foredrag eller besøg i en kirke, må ikke gennemføres.

Der er tilmelding til turene ligesom før jul. Tilmeldingen foregår som tidligere via hjemmesiden. Husk her at skrive korrekt mailadresse, så du er sikker på at modtage bekræftelse på at du er tilmeldt turen. Og husk at framelde dig, hvis du alligevel ikke kan deltage.

Husk også at afstandskravet på 2 meter stadig gælder – også ude på vandrestierne.

Landsformanden Steen Kobberøs har skrevet en nyttig klumme om genåbningen på hjemmesiden. Du kan læse klummen her:

Vi ses på vandrestierne