Samkørsel fra Rådmandshaven fra 1. august

Som meddelt på generalforsamlingen har vi nu genoptaget samkørsel fra Rådmandshavens P-plads i Næstved

Samkørsel

Samkørsel

Som meddelt på generalforsamlingen vil vi forsøge at genoptage samkørsel fra Rådmandshavens P-plads i Næstved. Det er under forudsætning af, at medlemmerne bakker op, og at de, der har bil, vil køre til Rådmandshaven og tilbyde et lift til andre uden bil.

Samkørsel er en rigtig god ting på mange måder, da den giver vandrere, som ikke har bil mulighed for at deltage i turene. Det er energibesparende og miljøvenligt, når færre biler skal køre til samme sted, og det gør det lettere at finde parkeringsplads i naturen, når der ikke er så mange biler.

Jeg skal derfor opfordre til, at medlemmer med bil kører omkring Rådmandshaven og tilbyder andre en plads i bilen.

Vandrerne må selv fordele sig i bilerne og køre til startstedet, da der pt. kun er få turledere, som bor i Næstved. Der er afgang fra Rådmandshaven kl. 10.00 som i gamle dage med mødetid senest kl. 9.45.

Prisen er fortsat 2 kr. pr. km til fordeling blandt passagererne bilen.

Første tur med samkørsel er tirsdagsturen den 3/8 til Skovsøerne.

For søndagsturene sker der den ændring, at de fra den 1.8 vil udgå fra startstedet i naturen kl. 10. Der vil ikke være samkørsel med mindre det aftales privat.