Tag med til vandretræf 2023 i Ribe

Ved du, hvem Maren Splid var? Eller hvorfor der et dige rundt om hele Mandø? Kunne du tænke dig at vide, hvor gammel Esbjerg er – og hvor dens navn kommer fra?

Hvis du vil have svar på disse spørgsmål – og mange andre, skal du tage med på DVL Esbjergs vandretræf den 17.-20. maj i 2023.

På årets vandretræf er vores udgangspunkt Danhostel Ribe. Her har vi reserveret 50 pladser, så du kan møde vandrere fra mange af Dansk Vandrelaugs afdelinger.

Vi skal på de fire dage omkring Kristi himmelfartsdag både til Mandø, på tur i og omkring Esbjerg og så selvfølgelig se nærmere på Danmarks ældste by, Ribe.

Vandrehjemmet er velholdt, miljøvenligt og bæredygtigt med en beliggenhed midt i byen.

Prisen på 3.000 kr. er inklusive sengetøj og håndklæde. Plus 3 x morgenmad. 3 x madpakke, vand og frugt. 3 x aftensmad – hovedret, dessert og kaffe. Og al transport med bus og traktor.

FERIEN ER FULDTEGNET

Tilmelding er først sket, når beløbet er indbetalt på konto 53850000 433105. (Husk navn på indbetalingen).

NB: Hvis du ønsker en dag mere i Ribe – for f.eks. at se Maren Splids Hus, Jakob Riis Museum og Ribe Kunstmuseum – kan du selv booke et værelse på Danhostel Ribe.

Vi glæder os til at se jer.

Ingelise Sørensen. Mail: isorensen1147@gmail.com. Tlf. 2484 9093.
Marianne Caspersen. Mail: boerma@live.dk. Tlf. 2870 8128.

Program for årets vandretræf

Onsdag d.17. maj – Ankomst og indkvartering fra kl. 15

Kl. 15.30: Kaffe og kage.

Kl. 18: Middag.

Kl. 20: Foredrag om Vadehavet.

Torsdag d. 18. maj

Kl. 7.30: Morgenmad og madpakkesmøring/kaffe og te (Pris pr. termokande 30 kr. til frokosten)

Kl. 9.15: Afgang med bus til Vester Vedsted. Herfra med traktor til Mandø. Tur på 12 km rundt på Mandø.

Kl. 18: Middag

Kl. 20: Tur med vægteren rundt i det gamle Ribe.

Fredag d. 19. maj

Kl. 7.30: morgenmad og madpakkesmøring/kaffe og te (Pris pr. termokande 30 kr.)

Kl. 9.15: Med bus til Esbjerg

Kl. 9.45: Vandretur i Esbjergs grønne områder og en kort tur i Esbjerg by. 14 km. tur, som man kan afkorte.

Kl. 18: Festmiddag – Festlige indslag er meget velkomne.

Lørdag d. 20. maj

Kl. 7.30: Morgenmad og madpakkesmøring/kaffe og te (Pris pr. termokande 30 kr.)

Kl. 9.30: Vandring i Ribe by og langs Ribe å – en tur på 8 km.

Kl. 12.30: Frokost og evaluering af træffet.

Kl. 14: Tak for denne gang.