Emne: Vandrerakademi

Gå dig varm og del vandreglæden

VandreLiv og dvl.dk bugner af vandreture, i alt 371 i november og december. Det er dejligt at se. Selvom vi går en koldere tid i møde, er det altid muligt at gå sig varm i DVL’s gode selskab. Humøret løftes efter ganske få skridt, og det smitter af på resten af din dag. 

Kaffepause på en decembertur. Foto Michael Rasmussen

Lad dig inspirere både ude og inde

Idet vi går ind i årets sidste måneder, afslutter vi vores anbefalinger til egne vandreture i de forskellige regioner. Jeg håber, du har haft glæde af de mange anbefalinger, som vores garvede turledere er kommet med.