Vandrernes Dag 2021 i Region Sjælland

Hvad siger du til en gratis guidet vandretur i godt selskab? Den 19. september inviterer Dansk Vandrelaug traditionen tro alle ud i naturen på Vandrernes Dag. Få overblik over tilbuddene i dit område.

Vandrere i egeskoven. Foto Vagn Olsen

Vandrere i egeskoven. Foto Vagn Olsen

Med vandreglæder ❤ sammen byder vi velkommen ude i det fri på den årligt tilbagevendende Vandrernes Dag.

På hver eneste vandretur får du samtaler i bevægelse, som ikke kan undgå at røre dig. Og turlederen guider dig trygt igennem landskabet, så du blot skal følge det gode selskab.

Sæt kryds i kalenderen, for her byder Roskilde, Vestsjælland og Storstrøm Afdeling dig velkommen udenfor til Vandrernes Dag:

Naturtur til Boserup (8 km)

Mødestedet er Vindeboder 14, Roskilde – overdækningen ved indgangen til Restaurant Snekken kl. 10. Vi fortsætter rækken af hyggelige søndagsture i noget af Roskildes smukkeste natur, nemlig Boserup Skov. Turen slutter samme sted, som den begyndte.

Rundt om Valbygården i Slagelse (8 km)

Mødestedet er Valbygården, Valbygårdsvej 94, 4200 Slagelse kl. 10.30. Parkering på avlsgårdens gårdsplads. Turen følger veje og stier rundt om Valbygården og langs Tude Å. Turen slutter ved udgangspunktet.

Næstved (7,5 eller 10 km)

Mødestedet er Rådmandshavens p-plads, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved kl. 10. Vi har to ture, der begge udgår fra Rådmandshaven i Næstved. På den lange tur skal vi vandre langs Susåen, forbi Herlufsholm og videre til Friheden, Klosterskoven og området omkring Fælleseje. Den korte tur går gennem Friheden og Rådmandshaven. Turene slutter ved udgangspunktet.

Trampestien fra Rødvig Havn til Højerup gl. Kirke (15 km)

Vi går på Trampestien langs Stevns Klint til Højerup gl. Kirke. Bemærk, turen kræver tilmelding, som åbner 14 dage før. Turen slutter ved udgangspunktet.

Store Hestehave til Roneklint Fyr ved Præstø (9 km)

Mødestedet er Dyremarken 18, 4720 Præstø kl. 10.00. Vandrernes Dag – i år også i Præstø. Vi skal en tur rundt i Store Hestehave Skov på det skønne Jungshoved ved Præstø. Gennem skoven til Roneklint Fyr og tilbage ad kyststien med de flotte udsigter over Faxe Bugt. Turen slutter ved udgangspunktet.

Vordingborg, byen ved vandet (6 km)

Mødestedet er p-plads hjørnet af Parkvej og Færgegårdsvej i Vordingborg kl. 10.00. Indkørsel fra Færgegårdsvej imellem nr. 10 og nr. 12. Kom med på vandrefortælling i det grønne Vordingborg langs vandet til borg, til bredning og til brobyggeri. Turen slutter ved udgangspunktet.

Maribo Nørresø rundt (6 km)

Mødestedet er Maribo Station, Banegårdspladsen 5. 4930 Maribo kl. 10.00. Vi går fra Maribo Station forbi det smukke Lysemose og til Grimstrup Skov Voldsted som nævnes første gang i 1359. Vi går rundt om Nørresø tilbage til Stationen. Turen slutter ved udgangspunktet.

Maribo til Eriksvolde og retur (11 km)

Mødestedet er Banegårdspladsen 2, 4930 Maribo kl. 10.00. Tur fra Maribo station forbi Nørre sø og gennem Lysemose skov med fortidsminder, videre til Skåningshave og Eriksvolde og retur til start. Turen slutter ved udgangspunktet.

Vandrernes Dag 2021-logo

Vandrernes Dag i hele landet

Vandrernes Dag 2021 i Region Hovedstaden
Vandrernes Dag 2021 i Region Syddanmark
Vandrernes Dag 2021 i Region Nordjylland
Vandrernes Dag 2021 i Region Midtjylland

Med DVL på vandretur

På vandretur med DVL sørger vores erfarne turledere for, at du bliver ført sikkert rundt i landskabet, langs vandet og i byer. De holder de fornødne pauser undervejs, hvor den medbragte kaffe/te og mad/mellemmåltider bliver fortæret.

Du får med stor sandsynlighed også et par vandrehistorier undervejs, mens gruppen ligeledes er garant for godt selskab.

Emner