Abelines Gård
Abelines Gård er startstedet på denne vandring ind gennem klitområdet, udsigtspunkt fra Haurvig Baun, frokostpause ved Vinterleje Havn.

Fra den fredede strandfogedgård Abelines Gård, tager vi turen ind over klitområdet og går med naturstien mod Haurvig Baun, hvorfra der er mulighed for et godt kik over hav og fjord. Vi holder her en kort pause. Senere skal vi passere over vejen for at komme til den hyggelige Vinterleje Havn, her spiser vi vores madpakker. Retur mod startstedet befinder vi os i et af de beskyttede Natura 2000 områder.
Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, er du velkommen til at melde dig ind i Dansk Vandrelaug eller købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay). Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).