Als rundt etape fra Augustenborg til Egen kirke

Næste etape af turen "Als rundt" går fra Augustenborg havn til Egen kirke. Undervejs stopper vi ved mange seværdigheder.

Egen kirke, foto: Peter Steg

Vi vil denne søndag vandre en etape af turen, Als rundt, med uret fra Genforeningsstenen på Augustenborg havn og til Egen kirke. Undervejs langs kysten passerer vi historiske steder og smukke udsigter. Efter Sebbelev drejer vi til venstre op mod det meget spændende sted, dæmningen ved Ketting Nor, hvor vi skal have fortalt historien om æ krigsvej og stedets omskiftelser fra oversvømmelser til vore dages fredning.

Fra slutpunktet ved Egen kirke tager vi bussen tilbage til Augustenborg. Husk derfor, foruden mad og drikke, også rejsekortet. Vel mødt.

Mødested på kort

Indlæser…