Cykelvandring langs grænsen i Hejls, Vejstrup og Aller sogne

Vi vil cykle fra Hejlsminde ad rute 1 langs grænsen i Hejls, Vejstrup og Aller sogne op til Skamlingsbanken. Her stiller vi cyklerne og vandrer en 5 km tur rundt ad Skamlingsbankestien. Videre tilbage til Hejlsminde cykler vi igen ad rute 1 syd om Hejls Nor.

Den 16 meter høje mindestøtte på toppen, foto: Peter Steg

Skamlingsbanken er mødested og mindepark på det højeste punkt i Sønderjylland, ca. 10 km sydøst for Kolding. Toppen, Højskamling, ligger 113 m.o.h.

Under en fest for P. Hjort Lorenzen i Sommersted den 21. februar 1843 opstod tanken om et mødested for sønderjyderne efter inspiration fra digteren Steen Steensen Blichers Himmelbjergsmøder fra 1839. Samme aften fandt man ud af at to danske gårdmænd, H.J. Staal og Bertel Hansen fra Torning havde købt toppen af Skamlingsbanken. Allerede samme år den 18. maj afholdtes det første folkemøde på stedet med ca. 6000 deltagere.


Fjællebroen der var grænsebro 1864-1920: foto: Birte Steg

Cykelvandringen er moderat, hvor der køres i et moderat tempo på asfaltvej, cykelstier, grusveje og stop undervejs. Turen cykelvandres på deltagerens eget ansvar. Cykelhjelm er påkrævet af turlederne pga. vores ansvar for turen. Deltagerne medbringer egen cykel i god stand. Ved udsigt til vedvarende regn udsættes turen til en anden dag i nærmeste fremtid. Regnen vender småstenene med spidsen op ad så chancen for punktering stiger.

Max. deltagerantal 15 personer, så det er efter først-til-mølle-princippet med tilmelding her på hjemmesiden. Der åbnes for tilmelding 2 uger før turen.

Tilmelding nedenfor. Tilmelding åbner 6/6 kl. 10:00.

Klik her for at se om der er ledige pladser eller venteliste.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Mødested på kort

Indlæser…