Den traditionsrige juletur i Gribskov

Dejlig motion, godt selskab og højt humør i Gribskov på fjerde juledag, 12 km i moderat tempo. Blå/4-4,5/12.

Vi glæder os til at gå en tur med jer i dejligt vintervejr! Skoven er under forandring både i og uden for den kommende naturnationalpark. Vi kommer gennem urørt skov, ser eksempler på hvordan Naturstyrelsen arbejder på at give skoven muligheder for at blive et endnu bedre sted for udvikling af biodiversitet. Måske ser vi flokke af vildt og små og store fugle som holder til i området. Vi kommer forbi Kulsvierpladsen, Flyverstenen, Kollerup Enghave og passerer steder, hvor der allerede har udviklet sig unikke naturperler. I kan forvente lidt fortælling på udvalgte steder.

Undervejs bliver der mulighed for at smage en af naturens gaver i form af en urtesnaps.

Husk man er velkommen til at tage en gæst med.

Mødested på kort

Indlæser…