E6 Nordsjællandsruten Etape 4 – Allerød til Fredensborg
Etape 4 af Nordsjællandsruten er endnu en naturskøn tur fra Allerød til Fredensborg gennem Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Den europæiske langdistancerute E6 strækker sig over cirka 5.900 kilometer fra Sverige til Grækenland og passerer gennem Danmark på en cirka 505 kilometer lang strækning. I Danmark tilbyder E6 en mangfoldig vandreoplevelse, der kombinerer naturskønne landskaber, historiske byer og kulturelle seværdigheder. Ruten er en del af European Long-Distance Paths, der forbinder lande og kulturer gennem vandring.
E6 vandreruten har 50 års jubilæum i år, og dette vil vi fejre med vandring ad Nordsjællandsruten, som går mellem Roskilde og Helsingør, opdelt i 5 etaper i efteråret 2025. Denne fjerde etape går fra Allerød til Fredensborg.
Vi mødes kl. 9.20 på Allerød Station, så det passer med S-togets ankomst fra såvel København som Hillerød. Turen går igennem Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som vi vil fortælle lidt om undervejs. Der vil være enkelte kortere strækninger på landevej.
Vi holder 3 pauser i løbet af turen, så medbring gerne snacks, madpakke og drikkevarer til turen. Medbring også gerne en lille stol, da der ikke er bænke på ruten.
I Fredensborg vil der være lokaltog til Hillerød, hvorfra det er muligt at komme videre med S-toget.
Hvis du har brug for kørelejlighed, så tag gerne kontakt til en af turlederne.
Vel mødt til den fjerde etape af Nordsjællandsruten.
Turen er gratis for medlemmer af Dansk Vandrelaug. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, kan du melde dig ind i Dansk Vandrelaug her med et halvårskontingent på 295 kr. Eller du kan købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay) – tilføj gerne afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).