En smuk tur til Lillebælt, Hindsgavl og Gals Klint.

Vi skal vandre i den smukkeste natur ved Lillebælt , Hindsgavl og Gals Klint.

Rød/4-5/12

Vi skal på denne tur vandre i et meget flot landskab med udsigt over Lillebælt .

Vi går langs stranden fra Naturcenter Hindsgavl til Middelfart havn, hvor vi måske er heldige at se en sæl og marsvin.

Turen fortsætter gennem de hyggelige gader, videre mod keramikmuseet Clay og derfra op til Hindsgavl skov.

Den medbragte kaffe/ madpakke nydes ved Skovgrillen/ ishus, inden vi atter begiver os afsted ned over Hindsgavl Dyrehave mod Lillebælt med udsigt til Fænø og Fænø Kalv. På denne strækning vil vi kunne opleve kron- og dådyr.

Turen går ad skovvejen mod Gals Klint, hvor vi gør holdt ved Mindestenen for nedskudte britiske flyvemaskiner 18.maj 1942.

Turens sidste del foregår gennem skoven, forbi dykkerklubben ved Søbadet med udsigt mod Jylland, videre til Lillebæltsbroen og op til Naturcenteret.

Der vil være nogle lette stigninger start og slut på turen, som ellers er på godt gå terræn.

Jeg har sat 4 timer af til turen, så der er tid til lidt formidling samt tid til at nyde udsigten.

Husk tøj efter vejrforholdene, varmt at drikke samt lidt at spise.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…