Familietur i Kolding by og havn i vinterferien
En familietur hvor børn, børnebørn og barnlige sjæle er velkomne– vi går ad
hemmelige stier og tunneler, ser havnen og bestiger bjerget ved Kolding Hus.
Grøn/3-4/4-5
Vi starter ved Legeparken og går gennem den flotte tunnel med togbilleder ned til
havnen, hvor vi ser efter skibe og brandbiler.
Herefter fortsætter turen gennem en tunnel op i byen, hvor vi ser efter tog og flotte
figurer og går gennem hemmelige gange. Her bestiger vi også bjerget ved Kolding
Hus og ser efter ænder og svaner.
Når vi kommer tilbage til Legeparken skal børn have et par ture i Moon-cars.
I legeparken er der fine huse, hvor vi kan få vores medbragte kakao eller termokaffe
– husk boller og klemmer!