Forstbotanisk Have, Charlottenlund – en specialguidet omvisning

Næstformand i foreningen Forstbotanisk Haves Venner, Birgitte Rühmann, er vores guide til havens rhododendron, sjældne træer og vækster. Hvis I som deltagere har nogle specielle ønsker til, hvad I vil se og høre om, må det gerne meldes ind til Birgitte Rühmann på forhånd, via turlederens e-mail adresse: larsen.gunver@gmail.com.

På havens 3,5 ha vokser en unik samling af mere end 2000 arter af planter, buske og træer i noget, der nærmer sig en harmonisk skovtilstand. Forsthaven blev grundlagt i 1838 og blev en forløber for Arboretet i Hørsholm. Haven er i dag et levende museum, et stykke natur- og kulturarv, men med løbende nyplantninger. Gentofte Kommune står i dag for vedligeholdelsen. En gruppe frivillige hjælper med pasningen og vedligeholder ligeledes opdatering af en database over væksterne. Omvisningen varer 3 timer, med plads til en pause. Medbring selv forplejning.

IKKE medlem af Dansk Vandrelaug? Køb dagspas

Køb et Dagspas til denne tur enten ved at scanne QR-koden med din MobilePay-app eller blot ved at åbne MobilePay og sende 60 kr. til #19460. Tilføj turdato i MobilePays besked-felt, tak.

(Betalingen er bindende)

Mødested på kort

Indlæser…