Fussingø Naturnationalpark
Kom med ud i en Danmarks første naturnationalparker. Er vi heldige, så møder vi køerne, som spiser af underskoven.
Sværhed: Rød/4-5/16
Turen starter ved Fussingø Slot. Herfra går vi over til den tidligere slotsruin med en fin alle af poppeltræer. Vi følger derefter Fussing Sø på en strækning, hvorefter vi krydser landevejen. Undervejs er der mulighed for at se køerne græsse i underskoven, hvis vi er heldige. Vi ser bl.a. at de har lavet huller i hegnet, så ræve og grævlinge m.fl. kan bevæge sig ud og ind ad området. Vi fortsætter ind i Sønderskoven og ender med at holde frokost ved en idyllisk sø.
Herfra går turen opad igennem Nederskov inden vi delvis går i modsat retning. Her vi går vandret ad en lang snoet rute, hvor der er stejle skrænter, som om vi var i Alperne. Vi ender ude ved Troldeskoven inden vi går op til shelterpladsen, hvor vi får vores småkager.
Bagefter krydser vi landevejen og kommer langs med Møllesøen og vi kommer forbi den gamle vandmølle. Herfra går turen op igennem Hesselbjerg Skov, hvor vi mange gange møder overgange med trædesten, når vi skal passere små bække. Til sidst går vi langs et siv-område ved Møllesøen inden vi får Fussingø Slot i syne.
Når vi når hen til bilerne, tager størstedelen hjem, mens en hardcore-gruppe bliver og ligger i shelter natten over. Her vil der være mad over bål og en aftentur og desuden en formiddagstur i Læsten Bakker om søndagen. Se særskilt opslag.
Hunde må ikke medtages.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).