Fyraftenstur – Hakkemosen, Taastrup

Gå en tur i godt selskab på stier og småveje gennem et smukt naturområde og få pulsen lidt op og mød venlige Teddy.

Fyraftensture er et tilbud til alle der har lyst til at slutte dagen af med lidt motion i godt selskab, se nogle områder hvor man måske ikke har været før og høre lidt fortællinger fra området.

Denne gang går vi fra nyt til gammelt i Høje Taastrup og fortsætter over åbent landskab hvor Teddy sidder i mosen og glæder sig til vi kommer forbi. Vi hører lidt om tidligere aktiviteter i området. Fornuftigt fodtøj da der kan være fugtigt på dele af turen. Tempo 4,5 – 5 km/timen. Turen er gratis for medlemmer af DVL og koster kr. 30,00 for ikke-medlemmer.

Mødested på kort

Indlæser…