Fyraftenstur i Veddelev

Gå en tur i godt selskab på stier og småveje gennem et smukt naturområde og få pulsen lidt op.

Fyraftensture er et tilbud til alle der har lyst til at slutte dagen af med lidt motion i godt selskab, se nogle områder hvor du måske ikke har været før samt høre lidt fortællinger fra området.

Denne gang går vi først ud til Fugletårnet ved Bløden, hvor der er fin udsigt over fjorden – husk derfor kikkert. Derefter går vi gennem det gamle Veddelev ned til havnen og via Vigen Strandpark tilbage til parkeringspladsen. Vi går med en hastighed på 4.5 – 5 km/timen.

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris.

Mødested på kort

Indlæser…