Fyraftenstur ved Sindbjerg og Stoubjerg

Oplev dejlig natur gennem Nordskoven til Sindbjerg og Stoubjerg.
Sværhed: Rød/4-5/11

Vi mødes ved De Små Fisk og går herfra op på Louisehøj og videre til Ulvehoved. Vi kommer forbi Sokær og går videre til Nyløkke. Så er der ikke langt til Stoubjerg, hvor vi nyder udsigten og spiser vore småkager. Så har vi samlet kræfter til at komme ned igen og op over Sindbjerg. Så går turen tilbage hen over Sejs Hede – og vi slutter ved De Små Fisk igen. En dejlig tur, hvor vi kan få pulsen op, når vi skal over toppene.

Hunde må ikke medtages.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Mødested på kort

Indlæser…