Gå dig Glad fra Christianshavn Metro St.
OBS: på denne tur vil Dansk Vandrelaugs fotograf, Nanna Navntoft tage stemningsbilleder undervejs til brug for Dansk Vandrelaugs arbejde med at udbrede viden om vores forening, fx via reklame og hjemmeside. Inden turen starter, vil fotografen sikre sig, at hun har kendskab til dem der evt. ikke ønsker at blive fotograferet.

Mere end bare en vandretur!
Vi går hver tirsdag – uanset vejret – og starter præcis kl 10.00. Turene vil være på ca. 5 – 7 km.
Turene er inspireret af det australske ABC- koncept: Act – Belong – Commit.
Act: Vi gør noget aktivt – Belong: Vi gør noget sammen – Commit: Vi gør noget meningsfuldt!
Ud over at du får noget motion, så vil der være forskellige indslag på turene, som f. eks. ”Walk and Talk”, særlige øvelser og små lege hvor vi bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.
Hvor intet andet er anført, så slutter turen ved udgangspunktet kl. ca. 12. Hvis du har lyst, afslutter vi på en Café med en kop kaffe for egen regning. Kontaktperson Ingelise Kvorning tlf. 5049 9187
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug.