Gudsø

Mellem Kolding og Fredericia ligger den lille landsby Gudsø. Her ligger en gammel mølle og et lille vandløb, som er smukt genslynget. Vandreturen går herfra og op igennem det bakkede landskab på kanten af Elbodalen. Der bliver en kaffepause i skoven, som ligger på den stejle dalskråning.


Tilmelding til turen på hjemmesiden.

Dybt nede i et dalstrøg mellem Kolding og Fredericia ligger den lille landsby Gudsø. Her fortælles det, at i år 1682 bestod landsbyen, som dengang hed "Gudens Vig", af blot 4 gårde og et enkelt hus.

Kommer man kørende ad den gamle landevej fra Kolding mod Fredericia og Lillebæltsbroen, kan man holde ind på P-pladsen på toppen og nyde udsigten ud over Gudsø Vig, som er en meget lavvandet bugt, der i øvrigt blev fredet i 1954. Når vandstanden er særlig lav, dukker den lillebitte ø Krabborre op af vandet midt ude i bugten. Her må i stenalderen have været en boplads, for ved en tidligere optagning af skaller fandt man takker fra krondyr, forskellige knogler fra dyr, flintaffald og stenøkser, men også temmelig overraskende en underkæbe fra et menneske ! Nå, men dengang har vandstanden været flere meter lavere, så vigen er opstået efter, at landet der har sænket sig, og vandet så er steget.

Med den beskrivelse af landskabet ved Gudsø starter vores vandretur fra Beredskabscenter Gudsø, hvor vi har fået lov til at parkere bilerne. Efter at have besigtiget den genslyngede Gudsø Mølleå, der nu huser en god bestand af gydende havørreder, bevæger vi os op ad Elbodalens markante skrænter. Vi finder et sted i en lille skov, hvor kaffen kan nydes.

Klik her for at se om der er ledige pladser eller venteliste

Mødested på kort

Indlæser…