Hamburger Hallig ud for landskabet med de grønne tage, Sydslesvig – AFLYST

Fra ”Stollberg” (43,4 moh) vandrer vi ud på Langenhorner hede. Efter frokost kører vi ud til P-pladsen ved huset Amsinck og vandrer ud til Hamburger Hallig. Husk pas og Euro.

Udsigten fra Stollberg

Stollberg er med sine 43,4 moh det fjerde højeste punkt i Nord Frisland (NF). Hvis man regner de 25 m med op til platformen er det det højeste udsigtspunkt NF (68,4 moh). Stollberg er en bakkeø hvor der har boet mennesker langt tilbage i jernalderen. Vadehavet gik på den tid helt op til foden af bakkeøen. Siden 15. hundrede tallet er der inddæmmet 16 koge her foran Bredsteder Bugt. Flere gik til grunde i stormfloder bl.a. digerne ved Hamburger Hallig.

Første i 1925 stod Sönke-Nissen Kog færdig. Sönke Nissen (1870-1923) var tysk jernbaneingeniør, der tilbragte en del af sit liv i tysk Sydvestafrika (i dag Namibia). Her tjente han en formue ikke på jernbanen men på diamanter. Sönke-Nissen vendte tilbage til Tyskland i 1909, hans ry i Namibia var ikke godt hvor han tog part i krigene mod de indfødte Herero og Nama folkene med stor brutalitet.

Med den skabte formue støttede han inddæmningen af kogen her. De mange grønne tage på husene er et levn fra arkitekt Heinrich Stav der fik opgaven med at bygge 28 gårde i harmoni med landskabet, og derved blev murværket hvidt og tagene grønne.

7 af gårdene fik Sönke-Nissens familie i arv, og de har alle navne efter jernbanestationer i Namibia f.eks Elisabethbay og Lüderitzbucht.

Mødested på kort

Indlæser…