Kattinge sø rundt
Sø, fjord og skov, hvor mennesker i århundreder har brugt vandets kræfter og formet landskabet.
Kom med på en rundtur, hvor vi hører om Kattingeværket, striden om vandstanden, den velbevarede landsby og middelalderborgen, som har efterladt spor i landskabet. Vi går ad små veje rundt om Store Kattinge Sø, og noget af turen går på stier gennem Boserup Skov. Vi kommer også op i fugletårnet. Medbring gerne en kikkert.
Vi holder et par pauser undervejs, hvor der er tid til medbragt mad og drikke.
Vi går ca. 4-4,5 km/t. Terrænet er rimelig letvandret.
Mødestedet er på P-pladsen Boserup Skov – Vest. Det er lige før "Skolerne i Boserup", Boserupvej 100, 4000 Roskilde, hvor der også er et busstoppested for linje 207 fra Roskilde.
Turen er gratis for medlemmer af DVL og koster 30 kr. for ikke-medlemmer.