Klintebjerg og Martinus Center
Frisk tur langs kysten ved Klint med blomster, udsigt og den lille ferieby omkring Martinus Center

Turen går gennem den lille by Klint forbi Idrætsefterskolen Klintsøgaard, den tørlagte Klint Sø og feriebyen Martinus Center. Der vil være en lille fortælling om forfatteren og mystikeren Martinus, der grundlagde denne ferieby.
Vi holder en pause ved badebroen, hvor der er mulighed for en svømmetur, og desuden kan man her se den indbydende "byplan", der præger den gamle ferieby.
Vi fortsætter tilbage forbi Klint havn. Kysten er stenet og mager med en flot blomsterpragt. Vi går på en god sti, men nogle hundrede meter er med sand og sten som underlag.
Klintebjerg bestiger vi for at nyde udsigten over Kattegat. Derefter går vi ad stierne på bagsiden af bjerget tilbage til P-pladsen. Den sidste del af turen er således meget bakket.
Vi går med 4-5 km/t og holder en bade/hvilepause + en madpakkepause undervejs.
Offentlig transport er ret dårlig til og fra startstedet. Derfor anbefales samkørsel. Skriv gerne til turlederen (Jan), hvis du kan have nogen med i bilen, eller ønsker kørelejlighed, hvorfra og hvornår.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.