1. klostervandring ved Alling Kloster v. Grønbæk – benediktinermunke
Kom med på den 1. klostervandring i vores serie på 4. klostervandringer.
Turen går gennem skoven til klostertomten og senere på markveje og langs Trækstien og Møllesøen.
Sværhed: Rød 4-5/16

Vi starter med at gå 3 km gennem Grønbæk Skov og Alling Kloster Skov til tomten for Alling Kloster. Her er info- og audiotavler, ligesom turlederen vil fortælle lidt om hverdagslivet som munk på et benediktinerkloster. Kan vi ud fra oversigten finde klosterets forskellige rum? Hvor kom munkene fra, og hvordan udøvede de indflydelse på det omkringliggende samfund?
Herefter er der mulighed for selv at gå 2,5 km tilbage til P-pladsen, eller man kan forsætte vandreturen yderligere 13 km. Vi vil først gå 4 km af markveje ned til Gudenåen, hvor vi undervejs spiser vores madpakke på en græsplet ved en lille bakke. Senere passerer vi en gammel 4 mile-sten til Viborg, og snart efter når vi ned til Trækstien langs Gudenåen. Her vil vi vandre 3 km med dejlig å-udsigt, hvor vi kommer forbi en ladeplads fra pramdragertiden. Turen fortsætter nu 2 km gennem skov og over en egn, og vi går over en lille bro over Alling Å, inden vi kommer til et fint opholdssted, hvor DVL vil traktere med et par kiks eller lign. Sidste del af turen går smukt et par km langs Allinggård Møllesø, inden vi igen passerer landevejen, og gennem lidt skov og langs marken når vi tilbage til Grønbæk Kirke.
De 4 klostervandringer:
- ved Alling Kloster ved Grønbæk – benediktinermunke søndag den 22. marts 2026 kl. 10.00 – 15.00
- ved Voer- og Vissing kloster søndag den 26. april 2026 kl. 10:00 – 14:30
- ved Øm Kloster søndag den 31. maj 2026 kl. 10:00 – 15:00
- ved Tvilum Kloster søndag den 21. juni 2026 kl. 10.00 – 15.00
Hunde medtages ikke.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.