Købstaden Køge – historie og natur
Køge er en hyggelig købstad med en velbevaret historie og med et fascinerende landskab omkring sig.

Vi mødes på Køge Station på broen kl. 10.00, hvorfra vi starter turen for bl.a. at besøge og høre historier om det "Gamle Køge", herunder købmandsgårde. Derefter fortsætter vi til Køge Ås, hvor vi bl.a. ser Claras Kirkegaard og resterne af den gamle jernbane, nyder udsigten over Køge Å og kommer forbi Gammel Kjøgegaard samt forhåbentligt en blomstrende Rhododendronhave. Vi kan evt. nyde en kop kaffe, the eller is ved Gammel Kjøgegaard, inden vi returnerer til Køge Station.
Vi holder et par pauser i løbet af turen, så medbring gerne snacks, madpakke, drikkevarer og noget at sidde på til turen.
Gratis for medlemmer af DVL.
Vel mødt til en tur i Køge og omegn – "Porten til Østersøen".
IKKE-medlem af Dansk Vandrelaug? Køb dagspas
Køb et Dagspas til denne tur enten ved at scanne QR-koden med din MobilePay-app eller blot ved at åbne MobilePay og sende 60 kr. til #19460. Tilføj turdato i MobilePays besked-felt, tak.
(Betalingen er bindende)