Køge Ås og Rhododendronparken

Vi går en tur til Køge Ås og besøger Rhododendronparken ved Gammelkjøgegaard på den sidste del af turen.

Vi mødes på Køge Station på broen over endestationen og vandrer en tur gennem Køge By til Køge Ås, som er Danmarks længste ås og et fredet område i tilknytning til Gammel Køgegård. På vej tilbage til byen benytter vi lejligheden til at besøge Rhododendronparken ved Gammel Kjøgegaard. Rhododendronparken holder en af Danmarks største samlinger af rhododendron. Der afsættes tid til at gå rundt i parken på egen hånd og se på de mange forskellige rhododendron.

Vi holder et par pauser i løbet af turen, så tag gerne snack, madpakke og drikkevarer med. Vi går med en hastighed på 4.5 – 5.0 km/time.

Vel mødt til en dejlig tur i naturen ved Køge.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Mødested på kort

Indlæser…