KR.HIMMELFARTSTUR til TÅSINGE/SVENDBORG

Årets Kristi Himmelfarts vandretur går til Tåsinge og Svendborg. Vi er klar med en tur til det sydfynske øhav, hvor vi vil vandre i 2 dage. Vi skal rundt på Tåsinge, høre om historien og rundt i Svendborgs gamle bydel. Tilmelding via hjemmesiden senest 15/1 2021.

 

Kr. Himmelfartsferien går i år til Tåsinge og Svendborg i det sydfynske Øhav.

Vi vil vandre i 2 dage (fredag og lørdag) og vi skal rundt på Tåsinge, som med sine unikke landsbymiljøer, sine fynske haver og sine karakteristiske herregårdslandskaber udgør et idyllisk tidsbillede af Danmark. Vi skal høre historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre, vi skal gå i Nørreskoven og nyde den smukke natur med udsigt over vandet.

Ligeledes vil vi på 2. dagen tage til Svendborg, og høre om "den ældste del af bymidten" Middelalderbyen. Her finder man det ypperste af århundreders bygningskultur.

Vi bor på en dejlig campingplads med udsigt over Svendborgsund.

Da vi har reserveret hytterne allerede nu, er det "først til mølle", der gælder. Max. 40 personer.

Hytte m toilet/bad: 640, kr. pr dag       Hytte u toilet/bad: 350, kr. pr dag.

Vi regner med 450 kr. per person til aftensmaden til 2 dage (fredag og lørdag). Man skal selv medbringe sin egen morgenmad og madpakker til de 2 vandredage. Aftensmaden den 1. dag står man selv for (man er velkommen til at spise sammen der også). Vi plejer at tænde grillen!

Tilmelding senest: 28/2 2021.

Der vil yderligere komme et nyhedsbrev ud, når deltagerlisten er komplet.

Mødested på kort

Indlæser…