KYSTBANEN – Historie i 8 etaper – Etape 2 – Gentagelse

Etape 2 fra Nørreport - Østerport til Hellerup


Gentagelse fra fredag 21.11


Fortællinger om Kystbanens historie, anlæg, bygninger, stationer, materiel og passagerer

En kombination af vandring og historiefortælling om Kystbanens lange historie med alt hvad det indebærer af arkitektur og faktuel viden om hele kystbanen fra København til Helsingør. Nuværende og nedlagte stationer. Vi går ikke kun langs banelinjen, men kommer også ud i den nærliggende natur.

Hver tur starter med en kort opsummering af forrige tur€.

Etape 2 går fra Nørreport St. gennem Østre Anlæg til Østerport. Herfra følges banesporet forbi Nordhavn St og Svanemøllen. Så slår vi en bue op omkring Ryparken og går gennem Ryvangens Naturpark og slutter ved Hellerup St.

Etape 3: Hellerup – Charlottenlund – Ordrup – Klampenborg, fredag 18.12 kl 10.00 og 20.12 kl. 13.00, 10 km

Etape 4 – 8 gennemføres på samme måde i 2026 med start i februar måned. Disse etaper vil være på 9- 12 km.

Vandreturene suppleres med et foredrag på et medlemsmøde, der afholdes onsdag 12.11 kl. 19.00 hos DVL Kultorvet 7, København. Af pladshensyn vil der være tilmelding til dette medlemsmøde. Foredraget vil være en gentagelse af fortællingerne fra vandreturene, men suppleres med billeder, og selvfølgelig kan deltagernes egne oplevelser og fortællinger inddrages undervejs.

Der afholdes ligeledes et suppleringsforedrag i løbet af foråret 2026.

Man skal være godt gående for at kunne deltage, da gå-tempoet undervejs vil være nogenlunde ca. 4 km i timen. Herudover skal man være parat til at kunne stå stille i længere tid, da fortællingerne ofte vil være på ca. 10 min ad gangen. Der kan ikke forventes toiletter undervejs. Vi holder 1 spisepause undervejs, hvor det vil være muligt at sidde ned.

Alle turene forsøges afsluttet med et cafebesøg, hvor fortæring er for egen regning.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…