Læsten Bakker og Tuemosen (torsdagstur)

Læsten Bakker er Randers Kommunes største fredede naturområde med Kragbjerghøj med sine 57 m over havet og vid udsigt over dele af Skalsådal med engdragene , Tuemosen og Fussingø skovene.

Sværhed: Blå 3-4/6.

Læsten Bakker hæver sig over Skalsådalen med en mosaik af hede med lyng, krat og agerjord. Der er udsigt til Tuemosen og Fussingøskovene.

Tuemosen er en gammel højmose, hvor der blev gravet tørv. Nu er den mere eller mindre tilgroet med pilekrat, bævreasp og udlevede graner.

Vi går i let kuperet terræn og vådt område gennem mosen. Vi bestiger Kraghøj og nyder den milevide udsigt fra toppen.

Der anbefales støvler!

Mødested på kort

Indlæser…