Lørdagstraver: Anemonetæpperne i Geels Skov, på eventyr med Mogens Jonassen

Når tidligere skoleleder Mogens Jonassen fortæller om skoven, dens jordbund, væsener og vækster, er det som et eventyr, der udfolder sig for vores øjne og ører. Her er en lidt længere lørdagstraver, nemlig varighed 3 timer. Mere info under billedet.

Foto: Gunver Larsen

Vi håber i år at ramme et tidspunkt, hvor anemonerne står i fuldt flor. Skulle det glippe, er Mugge altid god for en anden interessant historie om det, vi ser i Geels Skov – eller noget der engang har været. Han har nemlig boet i skovens udkant hele sit liv. Så glæd jer til endnu engang at komme på skovtur med denne humoristiske og kyndige fortæller. Sværhedsgrad: Blå/4-5/8.

Foto Gunver Larsen

Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…