Lyngbytraver: Multebjerg shelterplads – tilmelding

Lyngbytraver.

Prøv en kort tur i godt selskab. I godt selskab kan du gå længere, end du tror, og du vil opleve, at selv i din nærmeste omegn er der listige stier og interessante steder, du ikke kender. Tag blot travetøjet på, og mød op på stationen. Tilmelding er nødvendig, og du behøver ikke at være medlem. Turene er 6-8 km lange og tager 2-2½ timer. Farten er ca. 4,5 km/t, og terrænet er letgået. Medbring lidt at spise og drikke til en lille pause ca. midtvejs. Lørdagstravere er ture lørdag eftermiddag i perioden ca. 1/9-30/4. Turene starter fra en station i Hovedstadsområdet kl. 14.00 og slutter samme sted kl. 16.00-16.30.

Turen er lige omkring Jævndøgn – dagen er nu 12 timer lang, så er vi heldige lyser solens stråler på hele vandreturen. Der er 1 pause. Turen passerer Multibjerg Shelterplads, og vi skal selvfølgelig også lige kigge ind til den nedlagte Multebjerg Radarstation fra den kolde krigs tid. Vær opmærksom på, at der lørdag kun kommer 2 tog i timen til Kagerup St.– hver vej (køreplan som kendt Dec. 2020). Jeg fortæller lidt undervejs. Sværhedsgrad: Grøn / 4-5 / 8.

Mødested på kort

Indlæser…