Mad over bål og 2 overnatning i shelter. Dybvadbro. Med tilmelding

2 overnatninger i shelter ved Dybvadbro Station og vandretur på Troldhedebanen. Du er også velkommen, hvis du kun vil være med lørdag - uden overnatning.

Foto Karl Arne Winther

Her kan du prøve at leve i naturen et døgn (2 overnatninger). Lørdag går vi på æblerov langs den nedlagte Trolhedebane. En gåtur på knap 10 km. Når vi kommer hjem tilbereder vi æblerne over bålet. Det skulle gerne blive til den gamle danske ret: Æbleflæsk.

Når det bliver mørkt, går vi en tur i mørket for at opleve naturen om natten. Vi sejler over Ferup sø med trækfærgen. Der bliver god tid til at opleve naturen og fællesskabet, lytte til naturens lyde og opleve dens dufte.

Foto Karl Arne Winther

Der er overnatning i shelterne ved Dybvadbro Station.

Provianteringen deles vi om. En uge før turen får du en indkøbsliste. (Pris mellem 200 og 300 kr.)

Medbring selv sovepose, liggeunderlag, rød pandelampe, service til mad og drikke, toiletsager, passende tøj til udendørs brug.

Der er god plads i de 6 arkitekttegnede sheltre. Der er fine toilet forhold og udekøkken på pladsen.

Tilmelding via tlf. eller SMS til turlederen på tlf. 22419498. Husk at gøre opmærksom på det, hvis du ikke vil overnatte.

Vi har været ved Dybvadbro flere gange. Der er 6 næsten lukkede sheltre, madpakkehus, stationsbygning med toiletter, 4 bålpladser, ren luksus når det gælder udeliv. Stilles gratis til rådighed af Kolding kommune.

Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur. Ønsker du at gå med på flere ture, kan du melde dig ind i Dansk Vandrelaug her med et halvårskontingent på 295 kr. Eller du kan købe et dagspas på 60 kr. pr tur. Dagspas købes på Mobilepay nr. 19460 (Klik på nummeret – det åbner MobilePay) – tilføj gerne afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. (Betalingen er bindende).

Mødested på kort

Indlæser…