March mod Ensomhed – følges på vej

Efter morgenkaffe på Viborg Rådhus følges 'March mod Ensomhed' på vej ud af byen. Vi følger med ca. 4,5 km og går derefter gennem Neckelmanns Plantage, Englandsdalen og Digterparken retur. Blå/4-5/12.

Følg 'March mod Ensomhed' godt på vej
Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli 'March mod Ensomhed', hvor han vandrer 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste. 
19. september vandrer han med følge 44 km fra Viborg til Aars. Man kan gå med hele vejen, men efter 4½ km slipper DVL-Viborg følgeskabet og går gennem skove og parker retur til startstedet ved Viborg Rådhus.
Der er morgenkaffe ved Rådhuset kl. 7.30 og turen derfra starter kl. 8.00.

Turen ud af Viborg går langs Indre Ringvej og Aalborgvej. Vi følger med til Tranemosevej, herfra går vi over i Neckelmanns Plantage. Vi holder en madpakkepause ved madpakkehuset. Vi fortsætter gennem plantagen og går gennem Englandsdalen ind i Viborg igen. Gennem industrikvarteret kommer vi til Digterparken og følger Rådhusets "Walk & talk"-stier tilbage til startstedet.
Sluttidspunktet kan afvige fra det angivne.

Du kan læse mere om 'March mod Ensomhed' på deres hjemmeside: March mod Ensomhed

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…