Natravnetur

Turen går til Marbæk, hvor vi efter solnedgang skal nyde natravnens specielle lyd, når den flyver rundt for at fange insekter.

Vi mødes ved Marbækgård kl. 20.00 og går en aftentur gennem Marbæk Plantage ud til Myrtuegård og tilbage langs stranden. Vi vil, afhængig af vejret, holde en pause et godt sted, forhåbentlig med solnedgangsblik. Efter pausen vil vi flytte bilerne til Spejderøen og derfra bevæge os mod  Sjelborg plantage, hvor vi ved solnedgang vil høre natravnenes karakteristiske snurrende sang og en klappende lyd, når hannerne slår vingerne sammen.

Natravnen sidder ubevægelig og sover om dagen, godt camoufleret af sin gråbrune dragt. Natravnens øjne er store og med et spejlende lag ligesom hos pattedyr, som følge af den natlige levevis.

Vingefang: 54-60 cm Længde 27 cm

Turen er ialt på ca. 9 km.

Bemærk mødetidspunktet er kl. 20.00

ps. medbring evt, tørklæde, hat eller myggespray – myggene kan godt være lidt nærgående.

Mødested på kort

Indlæser…