Øhavsstien fra ende til anden – 3. etape af 11: Tranekær Slot – Rudkøbing
Man er naturligvis velkommen til kun at gå enkelte etaper.
Vi tager bussen til det historiske Tranekær Slot kl. 9.59 (egenbetaling) og går ad Øhavsstien tilbage til Rudkøbing. En del af turen går vi på diget på Langelands østkyst ned til Spodsbjerg. Undervejs passerer vi Öehlenschlagers brede bøg, hvor det siges, at han skrev nationalsangen.

Siden krydser vi over øen, hvor vi drikker vores medbragte eftermiddagskaffe i Tullebølle Fritidsparks fine madpakkehus. Tilbage på Langelands vestkyst følger stien frugtplantager langs kysten. Når vi har krydset vejen ved broen, er vi snart tilbage ved start.
Underlaget er mest græs og grusstier, men også en smule asfalt.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.