Øhavsstien fra ende til anden – 4. etape af 11: Lundby (Tåsinge) – Rantzausminde
Man er naturligvis velkommen til at gå enkelte etaper.
Vi tager bussen til Lundby kl. 10.12 (egenbetaling) med busskift i Svendborg.
Fra Lundby følger vi Øhavsstien langs kysten og Nørreskoven, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparres liv sluttede på dramatisk vis i 1889. Vi passerer den ca. 500 år gamle Ambrosius Stub-eg på vej til den tidligere skibsværftsby Troense.

Herfra videre til Tåsinges nordligste punkt, Vindebyøre, med udsigt over Svendborgsund. Efter at være gået over Svendborgsundbroen fra Vindeby til Svendborg, går vi mod vest til Rantzausminde, hvor dagens etape slutter.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.