Oles havnetur 1

Turen går til sydhavnstippen, fiskerihavnen, slusen, Sluseholmen og Teglholmen

Slusen

Dette er starten på en serie havneture på søndag eftermiddage.

Turlederen Ole Bertelsen har været ingeniør i Københavns Havn i 35 år og vil med den baggrund fortælle om havnen før og nu.

Den første tur går forbi Karens Minde, der tidligere har været åndssvageanstalt og i dag er kulturhus. Vi fortsætter til sydhavnstippen, hvor der går får og alpakaer. Videre til fiskerihavnen med den nye bydel på stejlepladsen og derfra over på Amagersiden til slusen, hvor der en pause.

Til sidst går vi igennem de nye byggerier på Sluseholmen og Teglholmen.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…