Ordrup Næs og Kårup Skov
Næsset er en enestående smuk græseng. Udsigter mod Nexelø bugten og dalstrøg mellem morænebakker, der har inspireret flere Guldalder malere. Sværhedsgrad: Rød/4-5/14.

Nok den mest mangfoldige af alle ture i Odsherred. Langs nordøst stranden, typisk med mange slags fugle. Vi går også på hævet havbund med kig til imponerende stenalderskrænter langt fra den nuværende kyst. Selve næsset er en usædvanlig smuk græseng med flotte klinter. Videre langs vestkysten til Kårup Skov, der er mere varieret end statens øvrige skove. Vi passerer en skovåbning, der med sine to bronzealderhøje og smukke udsigt mod havet har inspireret flere Guldalder malere. Gennem Kårup og Ordrup; to små landsbyer i et smukt dalstrøg mellem to store morænebakker.
180 højdemeter, heraf et par stejle stigninger. Lille halv time på stenstrand.
Medlem – Ikke medlem – Gratis – Dagspas
Medlemmer går med gratis. Man er velkommen til at gå med på en tur gratis, inden man melder sig ind. Indtil 31/3 kan du melde dig ind til halv pris. Læs mere.
Som ikke medlem kan man købe et dagspas for 60 kr. og indbetale beløbet på MobilePay nr. 19460 inden turens start. Tilføj turdato i besked-felt. Refunderes ikke.