Ordrup Næs og Kårup Skov

Næsset er en enestående smuk græseng. Udsigter mod Nexelø bugten og dalstrøg mellem morænebakker, der har inspireret flere Guldalder malere. Sværhedsgrad: Rød/4-5/14.

Nok den mest mangfoldige af alle ture i Odsherred. Langs nordøst stranden, typisk med mange slags fugle. Vi går også på hævet havbund med kig til imponerende stenalderskrænter langt fra den nuværende kyst. Selve næsset er en usædvanlig smuk græseng med flotte klinter. Videre langs vestkysten til Kårup Skov, der er mere varieret end statens øvrige skove. Vi passerer en skovåbning, der med sine to bronzealderhøje og smukke udsigt mod havet har inspireret flere Guldalder malere. Gennem Kårup og Ordrup; to små landsbyer i et smukt dalstrøg mellem to store morænebakker.

180 højdemeter, heraf et par stejle stigninger. Lille halv time på stenstrand.

Mødested på kort

Indlæser…