Rundt om Frøslevlejren og helt ud i skoven

Turen er foreslået af vores lokal-kendte Hans Bruun Christensen. Hans Bruun vil føre os igennem skoven, og undervejs krydre turen med historier og fortællinger på passende steder. Skoven er Frøslev Plantage, hvor vi vil møde fantastisk natur, vekslende bevoksning og landskab, klimper og flyvesand, den særegne geologi og natur samt mindelser fra WW2 og den kolde krig.

Spættens værksted, foto: Hans Bruun Christensen

Flagspættens værksted, hvor den tager frø ud af grankoglerne. Den kiler koglerne fast i revner i barken på et træ, og derefter trækker den frøene ud af koglen. Under et spætteværksted kan ligge mange hundrede kogler.


Vinterstemning ved Kådnermose, foto: Hans Bruun Christensen

Vi får mulighed for at afprøve noget af den nye LQT-BE, DW certificerede sti "Frøslev Polde", i øvrigt som Danmarks første. Turen er på ret vekslende underlag, men jævn og uden de store højdeforskelle. Vi holder spisepause godt halvvejs, så medbring madpakke og noget at drikke.
Vi mødes på p-pladsen 10 min. før starten på turen.

Type: Vandring Plus

Mødested på kort

Indlæser…