Rundt om Rebild
En tur med store naturoplevelser: Skove og skovsøer, rislende klare kilder, stejle lyngklædte bakker. En tur med udfordringer til konditionen. Rød/4-5/18.

Vi starter ved idrætshallen i Skørping. Parkér på pladserne nærmest indkørslen fra rundkørslen. Kommer du med toget, er der 10 min. gang fra Skørping St. (650 m).
Vi går nord om Rebild ned mod Lindenborg Ådal med udsigt over Gravlev Sø. Vi passerer Lille Blåkilde og Ravnkilde.
Vi fortsætter op i Rebild Bakker med udfordringer til konditionen. Det går opad og nedad ad flere omgange, inden vi kommer ned i Kyø Skov, Sønderskov og Hesselholt Skov, som er de centrale skove i Rold Skov. Her passerer vi rundt langs bredden af Store Økssø. Til sidst går vi gennem Brændeskov og langs jernbanen tilbage til udgangspunktet. I alt 250 højdemeter.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på et par ture, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris.