Rundt om Stubbe Sø
Kom med ud og oplev den flotte natur omkring Stubbe Sø, som er Djurslands største sø. Måske ser vi en giraf.
Sværhedsgrad: Blå/4-5/18
Turen
Vi mødes ved Dråby Kirke og følger Gravlevstien op til Stubbe Sø. Herfra vandrer vi ad stier og veje omkring søen. Stubbe Sø er et vandfyldt dødishul. Da isen fra det sidste isfremstød stagnerede hen over den sydlige del af Djursland, efterlod den et stort parti is ved søen. Søen er kendt for sit rige fugleliv. Men der er også mulighed for at se dyreliv, som egentligt hører hjemme på savannen. Vi passerer forbi hegnet ind til Ree Park, og hvis vi er heldige ser vi giraffen. Den sidste del af turen følger vi Mols Bjergestien i skov tilbage til start.
Praktisk
Vi forsøger at arrangere samkørsel fra Aarhus. Send en mail til mig: h.dose.c@gmail.com – Oplys om du vil køre med eller om du er i bil og kan tage nogen med. Husk adresse og telefonnummer. Frist for tilmelding til samkørsel er torsdag 12. februar kl. 18.00. Efter fristens udløb koordinerer jeg samkørsel. Pris 60 kr. pr. person.
Husk noget at spise og drikke til frokostpausen. Vi holder passende pauser.
Det er ikke en tilmeldingstur. Deltagere der ikke er med i samkørsel møder bare op.

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer kan gå gratis med på én tur og så melde sig ind i Dansk Vandrelaug her (kontingent 295 kr. pr. halvår) eller købe et dagspas til 60 kr. pr. tur på Mobilepay nr. 19460 – skriv afdelingsnavn i beskedfeltet. Vis kvitteringen til turleder. Refunderes ikke.