Sommertur ved Kalø
Tag med på en vandretur rundt i Kalø Skovene og nyd udsigten fra store bavnehøj. I får også mulighed for at se hvor Gustav Vase blev holdt til fange….
Sværhed: Blå /4-5/17
Turen starter fra græs parkeringspladsen ved Kalø Slotscafe. Vi går rundt i Ringmoseskoven, forbi Jagtskole, det gamle toldsted, landbrugsskolen og op Kalø Jagtslot. Undervejs kommer vi forbi en række oldtidsminder.
Vi stopper op ved store bavnehøj hvorfra vi kan se store dele af Djursland og går mod de gamle arbejderboliger tilhørende Kalø Gods og over i Hestehaveskoven. Derfra ned til Føllebund og hen til Favntræspladsen og tilbage til Kalø Slotscafe.
På dette tidspunkt har vi gået ca. 13 – 14 km og der vil være mulighed for at gå fra hvis man ikke ønsker at gå ud på Kalø Slotsruin.
Kæledyr må ikke medtages.
Turen er gratis for medlemmer. Som Ikke-medlem kan du gå gratis med på en tur, inden du melder dig ind i Dansk Vandrelaug. Du får første halvår til halv pris = 147,50 kr. (Normalpris 295 kr.).