Stenholt Skov og Bølling sø

Stenholt er en af Jyllands smukkeste egeskove. Den blev fredet i 1988, både for at bevare denne i dag sjældne skovtype og for at erstatte nåletræer med eg af lokal herkomst. Vi vil på denne tur nyde skoven og Bølling sø og der vil være et stop ved Klosterlund Museum

Kom med på en varieret tur rundt i Stenholt skov og Bølling sø. Søen blev genorettet i ca. 1995 og er på ca. 360 ha omgivet af ca. 475 ha marker, enge, overdrev og krat. Disse arealer er fredet for at skabe et smukt og varieret landskab.

Bølling Sø blev afvandet i 1870-erne for at anvende søbunden til høslæt og den omgivende højmoses indtil 6 m tykke tørvelag til brændsel. Der opstod en omfattende tørveindustri, som havde størst betydning under verdenskrigene. Der er kendskab til omkring 50 tørveværker ved søen, og der findes stadig mange spor af disse.

Af fund ved søen er Ellingpigen og Tollundmanden samt to små ravfigurer, der forestiller dyr. Nogle fund findes på Klosterlund Museum, hvor vi gør et stop.

Mødested på kort

Indlæser…